Ford - lnformation om Ford og Ford lejebiler på BillejeInfo

FordHenry Ford grundlagde i 1903 Ford Motor Company, som skulle vise sig at få en afgørende betydning for udviklingen af bilproduktionen i hele verden. Ford er stadig en af verdens største bilfabrikant og overgås på hjemmemarkedet i USA kun af General Motors. Ford producerer ikke blot et bredt udvalg af personbiler men også lastbiler, busser, racerbiler osv.

Billig billeje med Ford

Ford Mondeo ST220 – sammenlign priser på billeje og lej en billig Ford Mondeo på BillejeInfo. Foto: anderoo

Ford – en revolution

Det var lanceringen af den legendariske Ford T model i 1908, som for alvor lagde grunden til Ford’s status som en af historiens mest betydningsfulde bilproducenter. Ford T modellen var bevidst designet med få komponenter og så simpel, at den var let at producerer og kunne sælges billigt. Bilen blev markedsført som en bil til middelklassen, og det tog da heller ikke lang tid, før Ford T var den mest solgte bil i USA. Ford T anses i dag for den første bil, almindelige mennesker havde råd til at købe. Da Ford i 1913 indførte det revolutionerende samlebånd blev effektiviteten øget dramatisk og samtidigt faldt produktionsomkostningerne, som gjorde bilen billigere og endnu mere populær. Produktionen af Ford T toppede i 1924 med 2.640.775 biler, hvilket er 7.235 biler per dag og en imponerende forbedring fra de 11.000 stk man producerede i 1909.

Ford har også siden stået bag flere populære og ikoniske bilmodeller som for eksempel Thunderbird modellen fra 1955 og Ford Mustang fra 1964. Efter oliekrisen i 1970erne og blandt andet i kraft af et samarbejde med Mazda sendte Ford flere mere benzinøkonomiske modeller ud på verdensmarkedet som foreksempel Ford Fiesta, der også i Danmark vandt stor popularitet.

I Danmark, hvor Ford frem til 1965 havde en fabrik, er Ford kåret til “Årets Bil” seks gange med Capri, Escort, Fiesta, Focus, Scorpio og Sierra.

Ford lejebiler

Skal du leje bil i USA, er en Ford Mustang en chance for at køre en ægte muskelbil. Men kan mindre også gøre det, har flere små og store biludlejningsfirmaer forskellige Ford bilmodeller i deres udvalg af lejebiler. Benyt søgemaskinen her på Billeje.info, og bestil din Ford lejebil.

Fakta om Ford

  • Grundlagt: 1903, USA
  • Hovedsæde: Dearborn, Michigan, USA.
  • Ansatte: 164.000 (2011)
  • Adresse i Danmark:
    Ford Motor Company
    Att.: Kundeservice
    Borupvang 5 D-E
    2750 Ballerup
    Telefon: 43 48 07 77

Læs mere om Ford på den officielle danske hjemmeside her

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her -- data-src=