Ferrari - information om Ferrari lejebiler

Det italienske bilmærke Ferrari blev grundlagt i 1947 af Enzo Ferrari, og blev et af verdens førende bilmærker inden for racerbilsport og sportsvogne til vej. Før fremstillingen af biler til almindelig vej, stod Ferrari dog allerede bag racerkørere og fremstillede racerbiler. Ferrari er i dag ejet af Fiat.

Ferrari. Find lejebiler på Billeje.info

Ferrari Foto: Ben (Flickr)

Historien om Ferrari

Enzo Ferrari fik allerede i sine unge dage erfaring med sportsvogne som test- og racerkører for en række forskellige firmaer ved Milano. Enzo Ferrari vinder flere løb og hædres i 1924 for første gang med en orden fra den italienske stat for sine sportsbedrifter. Oprindelsen til bilmærket Ferrari skal findes i Scuderia Ferrari (Ferrari stalden), som var en sammenslutning for amatør racerkørere grundlagt af Enzo Ferrari i 1929, der skulle gøre det muligt at deltage i racerløb. Måske Enzo Ferrari vurderede, at hans evner ikke lå på racerbanen som kører, men i højere grad som organisator. Scuderia Ferrari kørte racerbiler for Alfa Romeo, og klarede det bedre end Alfa Romeo’s eget hold, og overtog da derfor også status som Alfa Romeo’s officielle hold. Teamet styres i dag af Ferrari, og har med legendariske kørere som Michael Schumacher og Kimi Räikkönen opnået stor succes.

Enzo Ferrari forlader Alfa Romeo i 1939 med en ambition om en dag at vinde med en af sine egne biler. Ferrari begynder derfor efter krigen at udvikle biler under Scuderia Ferrari navnet. Den første bil der kommer til at bære Ferrari-emblemet er ‘Tipo 125’ fra 1947, og herefter går det hurtigt med sejrene på racerbanen med en sejr i Le Mans i 1949 og det første Formel 1 verdensmesterskab i 1952.

Op igennem 1950erne og 60erne vandt Ferrari adskillige sejre på racerbanen, men producerede også adskillige sportsvogne til almindelig vej, tildels for at finansiere det stadig dyrere racerteam. Blandt de nu legendariske Ferrari biler fra den tid finder man for eksempel Ferrari Daytona, som blev til i kampen med Lamborghini om at producere verdens hurtigste gadebil. Enz Ferrari solgte 50 procent af sit firma til Fiat i 1969, og koncentrerede sig selv derefter mest om racer-teamet. Den sidste Ferrari-bil Enzo stod bag var Ferrari F40, som ikke blot var tidens hurtigste gadebil, men også blev en af de mest berømte “superbiler” nogensinde. Efter grundlæggerens død i 1988 øgede Fiat sin ejerandel til 90 procent, mens sønnen Piero Ferrari har beholdt en mindre andel.

I nyere tid har Ferrari til stadighed formået at presse grænserne for bilers formåen både på og uden for racerbanen, og har bevaret sin status som et af verdens førende sportsvognsmærker.

Lej en Ferrari

Går du og drømmer om at køre en Ferrari? Ferrari-biler indgår ikke i flåden af lejebiler hos de almindelige biludlejningsfirmaer, men der findes rundt om i verden udlejere, som specialiserer sig i udlejning af luksusbiler og sportsvogne. Det kan være din mulighed for at køre og ankomme med stil.

Fakta om Ferrari

  • Grundlagt: 1947
  • Moderselskab: Fiat
  • Hovedsæde: Maranello, Italien

Læs også mere om Ferrari og se de aktuelle modeller på bilproducentens officielle hjemmeside her

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her --> Sammenlign priser her!