Information om billeje priser i Luxembourg finder du online i søgemaskinen der sammenligner priser og ledige lejebiler fra alle udlejningsselskaber i Luxembourg. Flyver du til Luxembourg lufthavn og skal du f.x. til møde i Tyskland eller et af de andre nabolande er det intet problem. Du kan læse mere om regler for billeje i step 2 under lejebetingelser.
Foto: Overalt finder man smuk natur i Luxenborg
Geografi og klima
Storhertugdømmet Luxembourg ligger mellem Belgien, Tyskland og Frankrig og er på størrelse med det halve Fyn. Største afstand fra øst til vest er 57 km, og fra nord til syd 82 km. Landet er kuperet og skovrigt med to hovedområder: Ösling i nord, som er en del af Ardennerne og består af et skovklædt plateaulandskab, samt Gutland, et terrasselandskab, hvis frugtbare jorder gennemskæres af floderne Our, Sauer og Mosel. Omtrent en femtedel af landet er dækket af skov. Klimaet 
er mildt og regnfuldt.
- Areal: 2586 km2
- Nabolande: Belgien, Tyskland, Frankrig
- Tid: som Danmark
- Hovedstad: Luxembourg-Ville/Lëtzelburg (80.000 indb., 1999)
- Øvrige større byer: Esch-sur-Alzette (25.000), Pétange (13.500)
- Gennemsnitstemperatur/døgn: 1 grad (januar), 18 grader (juli)
- Gennemsnitsnedbør/år: 850 mm
- Højeste punkt: Huldange (559 m.o.h.)
- Vigtigste floder: Our, Sauer, Mosel
Mini
Fiat 500
Kompakt
Toyota Corolla
Mellemstørrelse
Nissan Qashqai
Befolkning, sprog og religion
De fleste indbyggere bor i byer og bymæssige bebyggelser, frem for alt i hovedstaden, Luxembourg-Ville. En tredjedel af indbyggerne er udenlandske statsborgere, de fleste portugisere og italienere. Der er også omkring 80.000 “grænse-pendlere”, som arbejder i Luxembourg, men bor i et af nabolandene. De fleste luxembourgere er tresprogede. De officielle sprog har siden 1984 været luxembourgsk (lëtzebuergesch), som er en tysk dialekt, samt fransk og tysk. Luxembourgs befolkning er overvejende katolsk. Blandt de udenlandske statsborgere findes dog også tilhængere af andre religioner.
- Indbyggertal: 406.600
- Antal indbyggere/km2: 157
- Andel af befolkningen, der bor i byerne: 89%
- Fødselsrate: 1,26%
- Dødsrate: 0,91%
- Naturlig befolkningstilvækst: 0,35%
- Gennemsnitslevealder: kvinder 80 år, mænd 73 år
- Skolegang: obligatorisk i alderen seks til 15 år
- Læse- og skrivefærdigheder: 99% kan læse og skrive
- Befolkningsgrupper: luxembourgere 70%, portugisere 11%, italienere 5%, franskmænd 3,5%, belgiere 2,5%, tyskere 2%, andre 6%
- Sprog: luxembourgsk, fransk og tysk er officielle sprog
- Religion: katolikker 90-95%
- Nationalitetsbetegnelse: luxembourger
Uddannelse og kultur
Der er skolepligt for alle børn i alderen seks til 15 år. Efter seks års grundskole deles eleverne ved hjælp af en skriftlig prøve, hvorefter de enten fortsætter i erhvervsrettede forløb eller i det syvårige gymnasium, der giver adgang til universitetsstudier. Tysk er undervisningssprog fra første klasse, og fra anden klasse undervises der også på fransk. På gymnasieniveau foregår undervisningen næsten udelukkende på fransk. Luxembourg har en højere uddannelsesinstitution, som tilbyder visse universitetskurser. Den har ca. 1600 studerende. Der er også en teknisk højskole og en lærerhøjskole. Mange luxembourgere studerer dog i nabolandene. Luxembourgske forfattere skriver på alle landets tre, officielle sprog. Nationalpoeten er Michel Lentz (1820-93), der skrev på luxembourgsk, ligesom Pol Greisch og René Kartheiser. Den kendteste af øvrige forfattere fra Luxembourg er nok den tysksprogede lyriker Anise Koltz samt de fransksprogede forfattere og lyrikere Edmond Dune og Nic Klecker.
Medier
Den private, for størstedelen fransk-belgisk kontrollerede, mediekoncern CLT Multi Media spiller en central rolle i det luxembourgske samfund som stor arbejdsgiver og en vigtig indtægtskilde for staten. I begyndelsen af 1997 blev koncernen slået sammen med den tyske underholdningsgigant UFA. Den nye koncern har i alt 19 fjernsynskanaler og 23 radiostationer i ti europæiske lande. Luxembourg har fem dagblade, hvor det meste står på tysk, men der er også artikler på fransk og luxembourgsk. Den mest indflydelsesrige avis er den kristeligt-demokratiske Luxemburger Wort/La Voix du Luxembourg med et dagligt oplag på godt 87.000 eksemplarer. Næststørst er det socialistiske dagblad Tageblatt/Zeitung fÿr Lëtzebuerg (ca. 29.000 eksemplarer).
Historie
Keltere, romere og frankere har beboet det område, der i dag er Luxembourg. Det blev grundlagt i 900-tallet som et grevskab omkring den nuværende hovedstad og kom tidligt til at indgå i det tysk-romerske rige, men blev i 1300-tallet et selvstændigt hertugdømme. Derefter havde området skiftende franske, tyske, spanske og østrigske herskere. I 1600-tallet blev Luxembourg tvunget til at afgive sin sydligste del til Frankrig, og i 1800-tallet områder mod øst til Preussen, samt områder i vest til Belgien. Ved Wienerkongressen i 1815 fik Luxembourg status som storhertugdømme i personalunion med Holland. Luxembourg fik sin nuværende grænser gennem et forlig i London i 1839 mellem de daværende europæiske stormagter. Ved den lejlighed tilfaldt den vestlige del af landet Belgien. Fra 1842 til 1919 var Luxembourg medlem af det tyske toldforbund, uden dog at have nogen politisk tilknytning til Tyskland. Derefter begyndte hertugdømmet at orientere sin økonomiske politik mod vest.
På en konference i London i 1867 blev det besluttet, at Luxembourg skulle nyde “evig neutralitet”. Ved Wilhelm IIIs død i 1890 blev personalunionen med Holland ophævet, og storhertugdømmet overgik til en tysk gren af huset Nassau.
Da Luxembourg var blevet besat af tyskerne under begge verdenskrige, opgav man neutralitetspolitikken og uddybede i stedet samarbejdet med det øvrige Vesteuropa. Belgien og Luxembourg havde oprettet en økonomisk union allerede i 1922 (UEBL), og i 1948 dannedes Benelux-unionen, hvor også Holland er medlem. Luxembourg er blandt grundlæggerne af både NATO og EF. Siden 1945 har de kristelige demokrater, eller formelt Det Kristeligt-Sociale Folkeparti, været det største parti og dannet regering med skiftevis liberale og socialister. Efter valget i 1984 dannede de kristelige demokrater og socialisterne en regeringskoalition under ledelse af de kristelige demokraters leder, Jacues Santer. Denne regering blev siddende ved magten også efter valgene i 1989 og 1994, men i 1995 forlod Santer regeringen for at blive formand for EU-kommissionen. Ny ministerpræsident blev Jean-Claude Juncker, tidligere finansminister.
Forfatning
Luxembourg er et storhertugdømme med en forfatning, der stammer fra 1868, men siden har fået en række ændringer og tilføjelser.
Siden 1919 har der været almindelig stemmeret og stemmepligt. Der er valg hvert femte år til parlamentet, deputeretkammeret, der har 60 medlemmer. Statsrådet, vonseil d’etat, spiller en betydningsfuld rolle i lovgivningsarbejdet. Dets 21 medlemmer udpeges af storhertugen, delvis under medvirken af deputeretkammeret og rådet selv. Der sker successivt fornyelse af medlemmerne. Rådet, som er højeste administrative domstol, ytrer sig om alle lovforslag og har suspensivt veto. Dets beslutninger kan dog ophæves af deputeretkammeret. Ifølge forfatningen har storhertugen den udøvende magt, men i realiteten ligger den udøvende magt hos et ministerråd, der står til ansvar over for parlamentet.
Indenrigspolitik
Storhertugdømmet er præget af politisk stabilitet og enighed omkring de væsentligste spørgsmål, selvom der også er kommet nye partier frem i de senere år. Stabiliteten kan aflæses af, at landet har en høj kreditværdighed og betragtes som et sted, det er trygt at investere. Det Kristeligt-Sociale Folkeparti, i daglig tale de kristelige demokrater, har stået i spidsen for næsten alle regeringer siden Anden Verdenskrig i koalition med andre partier. Socialistisk Arbejderparti blev dannet i 1902 og var frem til 1999 det næststørste parti. Det liberale Demokratiske Parti er et mindre parti, der har deltaget i regeringskoalitioner til både højre og venstre. Miljøpartiet De Grønne blev grundlagt i 1983. Derudover findes Aktionskomiteen for demokrati og rimelig pension, der opstod i 1989 i kampen for bedre pensionsvilkår for privatansatte, samt Venstre, der blev dannet umiddelbart før valget i 1999.
Ved dette valg oplevede landets to store partier tilbagegang, og dermed blev det Demokratiske Parti, der gik tilsvarende frem, næststørste parti. Aktionskomiteen gik to mandater frem på sin eneste mærkesag, kravet om en pensionsreform til det stigende antal ældre i Luxembourg. Valgets tabere havde regeret landet sammen i 15 år, men efter valget skiltes deres veje. Ministerpræsidenten, den kristelige demokrat Jean-Claude Juncker, vendte sig mod de liberale for at danne en ny koalitionsregering. De to partier har nogenlunde ens synspunkter på de fleste politiske spørgsmål, bl.a. den vigtigste uenighed mellem Luxembourg og det øvrige EU: forslaget om at indføre minimumsskat på renter. EU-landene har længe diskuteret en samordning af reglerne for skat på renter af indestående i banker og sparekasser. Især Tyskland har presset på for at få ens forhold overalt, eftersom store beløb er blevet flyttet fra tyske banker til Luxembourg. Luxembourg er imod en sådan samordning, fordi landet er bange for at miste sin position som finanscentrum. I sommeren 2000 blev EU-landene dog enige om trinvis at indføre fælles regler, men det ventes at vare en rum tid, før de bliver anvendt i praksis. Luxembourg er transitland for narkotika til Holland. For at komme hvidvaskning af narkopenge til livs, ophævede parlamentet dele af loven om bankhemmelighed i 1989. Nu er det muligt at konfiskere beløb, man har mistænkt for at stamme fra narkohandel. Storhertugdømmet har i det store og hele været forskånet for politiske skandaler, men i begyndelsen af 1998 blev den socialistiske sundhedsminister tvunget til at gå af, da det kom frem, at hans ministerium havde udbetalt ulovlige tilskud til sygehuse og privatpersoner. Også den ansvarlige departementschef måtte gå af.
- Officielt navn: Groussherzogtum Lëtzebuerg/Grand-Duché de Luxembourg/Grossherzogtum Luxembourg – Storhertugdømmet Luxembourg
- Statsform: konstitutionelt monarki
- Vigtigste politiske partier (mandater ved valget 1999): Det Kristeligt-Socialistiske Parti (19), Demokraterne (15), Socialistisk Arbejderparti (13), Aktionskomiteen (7), De Grønne (5), Venstre (1)
- Medlemskab af internationale og regionale organisationer: Benelux, EU, Europarådet, FN, IMF, NATO, OECD, OSCE, WEU, Verdensbanken m.fl.
- Forsvarsstyrker: hæren 768 mand, gendarmeriet 612
- Militærtjeneste: frivillig
- Forsvarsudgifter: 138 mio. US dollar
Udenrigspolitik og forsvar
I efterkrigstiden har Luxembourg forsøgt at skabe nære forbindelser med det øvrige Vesteuropa, såvel økonomisk og politisk som militært. Landet har været med i både NATO og EU fra starten, og den brede befolkning støtter regeringens bestræbelser på at gøre EU-samarbejdet så omfattende som muligt. Luxembourg er sæde for nogle af EUs institutioner og organer, bl.a. domstolen, Den Europæiske Investeringsbank og EUs revisionsret. Desuden holder EUs Ministerråd mange møder i storhertugdømmet. Alt dette giver landet store indtægter. De tidligere ministerpræsidenter Gaston Thorn og Pierre Werner har spillet fremtrædende roller inden for EU, Thorn som formand for kommissionen fra 1981-85 og Werner som en af hovedkræfterne bag det europæiske valutasamarbejde, EMS. I den lille by Schengen ved grænsen til Tyskland og Frankrig underskrev fem EU-lande i 1990 en aftale om at åbne deres indbyrdes grænser. Andre medlemslande knyttede sig siden til Schengenaftalen, der indebærer, at deltagerne skal sørge for kontrol langs landenes ydre grænser. Dertil kræves blandt andet, at deltagerne har fælles visum- og asylregler. Luxembourg har en lille, professionel hær på 800 mand.
Økonomi
Set i forhold til indbyggertallet er Luxembourg et af de rigeste lande i verden. Denne fremgangsrige økonomi er i høj grad knyttet til nabolandenes. Den belgisk-luxembourgske økonomiske union, UEBL, indebærer, at de to landes valuta holder samme kurs. I praksis er UEBL-samarbejdet dog nu ophørt og erstattet af det europæiske valutasamarbejde ØMUen, som begge lande er med i. Siden Anden Verdenskrig har Luxembourg satset på at mindske afhængigheden af den traditionelle industri og i stedet udvikle finans- og servicesektoren. I dag er landet et af verdens centre for internationale finansielle transaktioner, og det er relativt let for udenlandske banker at etablere sig her. Storhertugdømmet har omkring 300 finansinstitutioner, heraf 211 banker. Den finansielle virksomhed spiller en afgørende rolle for statens skatteindtægter og for betalingsbalancen, som i de senere år har opvist et betydeligt overskud. Banksektoren står for 15 procent af BNP og 9 procent af beskæftigelsen. Arbejdsløsheden er lav. Over halvdelen af arbejdsstyrken består af udenlandske statsborgere, hvoraf mange pendler over grænsen hver dag eller hver uge fra nabolandene. Luxembourg har et veludviklet velfærdssystem, som finansieres af staten og arbejdsmarkedets parter.
- BNP/indbygger: 44.930 US dollar
- Diverse sektorers andel af BNP: landbrug 1%, industri 23%, service og andet 76% (1998)
- Naturressourcer: jernmalm
- Årlig eksport: 7,74 mia. US dollar
- Årlig import: 10,8 mia. US dollar
- Vigtigste handelsvarer: metalvarer, maskiner og transportudstyr, kemiske produkter
- Vigtigste handelspartnere: Belgien, Tyskland, Frankrig
- Valuta: 1 Luxembourg franc = 1 belgisk franc = 100 centimes
- Andel beskæftigede i forskellige sektorer: landbrug 2%, industri 26%, service og andet 72%
- Arbejdsløshed: 2,9%
Landbrug og industri
Luxembourg har en forholdsvis lille, men produktiv landbrugssektor, der mere og mere satser på kvægdrift. Trods den stigende produktion er sektoren som helhed tabsgivende, og regeringen stræber efter at udvikle andre leveveje for dem, der bor på landet, blandt andet i form af turisme. Jern og stålproduktionen var oprindeligt motoren i landets økonomiske udvikling, men dens betydning er faldende. Omstruktureringer indenfor EUs samlede stålindustri vil betyde, at produktionen og antallet af ansatte bliver reduceret yderligere. Det multinationale selskab ARBED (Acières Réunies de Burbach-Eich-Dudelange) er dog stadig Luxembourgs største enkelte arbejdsgiver. Regeringen har med skattelettelser og investeringsstøtte opmuntret nye industrier og med et vist held forsøgt at lokke udenlandske produktionsvirksomheder til landet. De domineres af multinationale selskaber inden for kemisk industri, gummi, glas og maskinindustri. Der kommer også flere og flere firmaer inden for den hastigt voksende IT-branche. Det luxembourgske selskab SES (Societé Europèenne des Satellites) har produceret ASTRA-satelitten og blev dermed den første europæiske udvikler af ny teknik til kommunikationssatellitter.
Infrastruktur og turisme
Vej- og jernbanenettet i Luxembourg er veludbygget og omfatter i alt 275 km jernbane og godt 500 km veje, heraf 120 km motorvej. Luxembourgs internationale lufthavn, Findel, seks km øst for hovedstaden har en del international trafik. Det nationale luftfartsselskab hedder Luxair. Luxembourgs vigtigste turistattraktioner er ruinerne af middelalderklostre som Esch/Sauer, Clerf,Vianden og Wiltz, og der afholdes mange internationale kongresser i den smukt beliggende hovedstad, Luxembourg-Ville.
Mere information om billeje i Luxenborg
Her finder du links til eksterne hjemmsider med mer einformation om billeje i Luxenborg. Foruden Google kan du få information på nedenstående sider
Luxembourgs ambassade i Danmark har adressen: Fridtjof Nansens Plads 5. 1. sal, 2100 København Ø
Den danske ambassade i Luxembourg: Ambassade Royale de Danemark, 4 Boulevard Royal, L-2449 Luxembourg.
Turistkontoret hjælper med gode råd og rejsetips
Jeg tager forbehold for fejl og ændringer i ovenstående artiklen om billeje i Luxenborg
