Billeje i Canberra

Canberra

Canberra er resultatet af en arkitekturkonkurrence, hvilket blandt andet ses i de brede boulevarder. Foto: Simon Yeo, CC BY 2.0.

Canberra er Australiens hovedstad til trods for, at det ikke er landets største by. Med knap 400.000 indbyggere er Canberra således blot landets syvende største by. Det er dog en by, som alligevel har en kosmopolitisk atmosfære præget af de mange tilflyttere fra Melbourne og Sydney samt de mange universitetsstuderende. Har du en brug for en lejebil i Canberra, kan du nemt finde den bedste pris i søgemaskinen ovenfor.

Et kulturelt centrum

Canberra blev etableret i 1913, da man havde brug for en hovedstad efter at Australien havde fået status af en dominion i det britiske imperium. Sydney og Melbourne var begge ivrige kandidater, men som et kompromis blev det besluttet at anlægge en hovedstad mellem de to i udkanten af delstaten New South Wales. Canberra er de indfødtes ord for “mødested”. Man udskrev en arkitektkonkurrence, som blev vundet af den amerikanske byplanlægger Walter Burley Griffin. På baggrund af hans plan byggede man en by kendetegnet ved store grønne områder og lange boulevarder i forlængelse af store, monumentale bygninger.

I dag ligger nogle af landets mest anerkendte universiteter i Canberra, og på grund af de talrige gallerier, museer og et rigt restaurantliv betragter mange byen som landets kulturelle centrum. En af byens største attraktioner er for eksempel National Gallery of Australia, som rummer 150.000 kunstværker. Her kan du også slentre en tur i Sculpture Garden, som ligger ved bredden af Lake Burley Griffin.

Trænger du til lidt afveksling fra bylivet i Canberra, som dog har flere store afslappende parker, har du et godt udgangspunkt for at tage på udflugter i det omkringliggende områdes rige natur med høje bjerge, brusende floder og bush. Den nærliggende Namadgi National Park ligger for eksempel blot få kilometer væk. Der er også gode muligheder for at sejle en tur på Lake Burley Griffin i selve byen for eksempel i kajak, hvorfra mange af byens mest kendte monumenter og bygninger kan ses.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Biludlejning i Canberra Lufthavn

Omkring 8 kilometer fra byen ligger Canberra Airport (lufthavnskode: CBR), som blandt andet har adskillige forbindelser til Sydney og Melbourne dagligt. Selvom det er de to nærmeste, større nabobyer, er afstandene i Australien så store, at man vælger at flyve fremfor at køre. For dig som rejser til Australien for at udforske seværdigheder undervejs, er det dog oplagt benytte billeje.

I Canberra Lufthavn finder du biludlejningsfirmaer som Hertz, Thrifty, Europcar og Avis lige udenfor ankomstterminalen. Book din lejebil hjemmefra, så du er sikker på at den står klar til dig, når du ankommer. Så slipper du helt for at skulle bekymre dig om offentlig transport.

Du kan finde mere information biludlejerne i lufthavnen på den officielle hjemmeside.

Find den billigste billeje i Canberra

I en by der som Canberra fra starten blev byplanlagt, er det ikke overraskende ganske nemt at komme omkring i bil. Billeje er derudover den letteste måde at komme omkring på, hvis du vil udforske nogle af de mange sesværdigheder og attraktioner omkring byen eller endnu længere væk.

Hvad enten du ønsker at afhente din lejebil i lufthavnen eller inde i selve byen, kan du bruge søgemaskinen øverst her på siden til at finde og reservere den billigste billeje i Canberra. Du skal blot angive, hvornår du ønsker at afhente din lejebil, så finder søgemaskinen hurtigt de bedste tilbud fra både internationale biludlejningsfirmaer som Avis, Hertz og Europcar, men også eventuelle lokale udlejere, der ofte har lige så gode priser.

Find den billigste lejebil i Canberra Find Billeje her -- data-src=